Det britiske finansministerium har besluttet, at kryptovirksomheder ikke behøver at indsamle oplysninger om brugernes tegnebøger. Som følge heraf vil brugerne ikke skulle bevise, at en bestemt kvitteringsadresse tilhører dem. Dette skyldes regeringens bekymring for privatlivets fred.
Argument for Nexit
Hvilken forskel fra Nederlandene, som er tynget af pres fra EU. Her skal brugere af kryptoplatforme bevise, at en wallet (tegnebog), som de ønsker at sende deres mønter til, faktisk er en wallet under deres eget kontrol. Dette er naturligvis noget vrøvl, da nederlandske brugere ofte blot behøver at sende et skærmbillede af en tegnebog og en synlig modtageradresse. Fra denne tegnebog kan hollændere sende bitcoins og andre mønter til en hvilken som helst anden adresse.
Nederlandene er modigere end Henrik
Europa-Parlamentet stemte i marts for at forbyde anonyme kryptotransaktioner, og siden da har flere lande omsat dette til lov. Holland er den bedste i klassen og har naturligvis haft disse regler på plads siden 2020 (tak Wopke Hoekstra).
Argumentationen fra EU og fra Hoekstra, vores tidligere finansminister, som indførte dette i Nederlandene, er, at krypto kan bruges til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
Ingen gode beviser for uforholdsmæssig stor kriminel aktivitet
Det er rart at se, at fornuften nogle gange også kan sejre hos regeringer. Den britiske regering vil ikke kræve, at kryptovirksomhederne skal indsamle personoplysninger for alle overførsler til deres egne tegnebøger.
I en rapport i denne måned skriver det britiske finansministerium, at “mange enkeltpersoner, der besidder kryptoaktiver til legitime formål, bruger ikke-hostede wallets”, og at der ikke er “gode beviser” for, at sådanne wallets uforholdsmæssigt bruges til kriminel aktivitet. Regeringen forventer dog, at krypto-virksomheder indsamler personlige oplysninger for “transaktioner, der er identificeret som værende forbundet med en øget risiko for ulovlig finansiering”.
Sidstnævnte er ikke nødvendigvis en dårlig ting og er blevet praktiseret i Nederlandene i årevis. Især ældre mennesker bliver brugt af svindlere som pengekurer til at hvidvaske deres penge via krypto. Ved at holde øje med mistænkelige transaktioner og proaktivt kontakte nye kunder, der ønsker at sende et stort beløb til en wallet, stoppes mange af disse ulovlige praksisser.
Beslutningen blev truffet på baggrund af den feedback, som finansministeriet fik fra sine høringer med reguleringsmyndigheder, kryptoindustrien, den akademiske verden, civilsamfundet og offentlige myndigheder om opdatering af reglerne om hvidvaskning af penge.
Forbedrende indsigt
Finansministeriet havde tidligere oplyst, at kryptotransaktioner ville falde ind under tilsynet af Financial Action Task Force (FATF), hvilket betyder, at både ophavsmanden og modtageren af de midler, der overføres af kryptovirksomheder, skal identificeres. Så grundlæggende er det samme som i Nederlandene, men i stedet for FATF falder vores kryptoselskaber under tilsyn af den nederlandske centralbank.
Foranstaltningen blev trukket tilbage på grund af bekymringer om privatlivets fred, gennemførlighed og omkostninger på kort og lang sigt. Nogle af dem, der blev hørt, foreslog at bruge Zero-Knowledge Proof-teknologi til at “demonstrere, at der er foretaget due-diligence-kontrol” for at undgå at dele personlige oplysninger.
Hvis Parlamentet godkender anbefalingerne fra finansministeriet, vil de blive vedtaget i september.
